Honorar efter aftale + transportomkostninger. Honoraret går ubeskåret til Mushemba Foundation, som driver Trinity Skolen i Bukoba, Tanzania. Det er en skole, som hjælper vanskeligt stillede børn til at få en elementær skoleuddannelse. Fonden er stiftet af min nu afdøde kollega biskop dr. Samson Mushemba, som i en årrække har været en fremtrædende skikkelse i Det lutherske Verdensforbund.

I Danmark er vores kontaktpersoner til fonden Lea og Josephat Mushemba, Mågen 18, 6270 Tønder, Danmark.

Tlf. +4521663799

E-mail: mail@mushembafoundation.org

Se hjemmesiden www.mushembafoundation.org

Hulekirker i Tyrkiet

Midt inde i Tyrkiet i Anatoliens højland ligger provinsen 

Kappadokien. Landskabet har fået et ejendommeligt

udseende, fordi det igennem årtusinder er blevet formet

af vulkansk aktivitet. I dette bjerglandskab ligger der i

tusindvis af huler, hvoraf nogle hundreder i middelalderen

har været i brug som kirker. Nu er de forladte. Men i en

del af dem er der velbevarede kalkmalerier, som afspejler

den fromhed, der endnu er karakteristisk for den ortodokse

kirke.

      I de senere år har der været en stigende interesse for den ortodokse kirkes billedverden. Netop i Danmark burde vi have en særlig sans for den billedverden, som præger den ortodokse kirkes fromhed og gudstjeneste, for hos os har vi en tilsvarende rig billedverden i vore salme.

Herunder kan man se en videofilm, som vi har lavet i Tyrkiet i 2010:

Det fynske sindelag oplevet af en vendelbo

                                                                Alle ved, at der er forskelle på Sjælland, Fyn og Jylland. De er

                                                                landsdele, som har hver deres dialekter og temperamenter. I

                                                                dette foredrag prøver jeg som tilflytter fra Jylland at lodde

                                                                dybderne i det fynske sindelag, sådan som jeg har oplevet det i

                                                                løbet af de snart 50 år, vi har levet i et par vestfynske land-

                                                                sogne samt i Fyens Stift som helhed. Foredraget er derfor

                                                                krydret med en del selvoplevede anekdoter fra det almindelige

                                                                liv på Fyn.

Folk og kirke i Armenien

På baggrund af en rejse rundt i Armenien i foråret 2017

sammen med vores gode ven fra Genève, Janik Skytte

Kristensen, som har armensk bagrund, fortæller vi i ord

og billeder om sammenhængen mellem folk og kirke i

dette særlige land, som til alle sider er omgivet af mus-

limske samfund.

Læs to avisartikler om Armenien og den armenske kirke

skrevet af vores guide Maria Guelbekjan - KLIK HER!

Mig og Grundtvig

                                    Mit forhold til præsten, salmedigteren, historikeren og højskolemennesket Nikolaj                                       Frederik Severin Grundtvig blev grundlagt allerede i barndommen, hvor jeg

                                    lærte hans salmer og bibelhistoriske sange at kende. Desuden var jeg lejligheds-

                                    vis med min far på turne til grundtvigske sommermøder.

                                         Min far var grundtvigianer af den historisk-poetiske type. Senere opdagede

                                    jeg, at der findes grundtvigskhed af andre typer, for eksempel repræsenteret af

                                    min forgænger i Asperup og Roerslev sogne Kaj Thaning,

som i 1963 blev dr. theol. på en tommetyk bog om Grundtvig "Menneske først

– Grundtvigs opgør med sig selv". I tyve år har jeg haft en nær venskabelig

forbindelse med Kaj Thaning og hans kone Laura, hvilket naturligvis også har

præget min opfattelse af det grundtvigske.

      Foredraget er derfor kommet til at handle om mine overvejelser i spændings-

feltet mellem den kirkelige og den folkelige grundtvigianisme.

Kan man gøre gudstjenesten mere attraktiv ved at gøre den grimmere?

Med afsæt i min bog fra 2008 ”Den himmelske gudstjeneste” vil jeg

formulere at grundsynspunkt på gudstjenesten som en begivenhed.

Gudstjenesten er noget, der sker. Men hvad er det, der sker? I de sen-

ere år er der gået skred i gudstjenesteformerne set i forhold til den au-

toriserede gudstjenesteordning. Det er for så vidt en positiv udvikling,

hvis man på forhånd har gjort sig klart, hvad gudstjenesten er for en

begivenhed.

     I juni 2018 udsendte en arbejdsgruppe nedsat af biskopperne en rapport

med titlen ”Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed”. Rapporten er

udsendt til menighedsråd og præster med det formål at sætte en kvalificeret

debat om gudstjenesteordningen i gang. Foredraget er et bidrag til denne

debat.

Martin Luther som samfundsrevser og chefrådgiver

                                  I årene efter 1521, hvor bruddet med den romersk-katolske kirke blev en realitet,

                                  skrev Martin Luther en række skrifter, hvori han tog stilling til nogle politiske, so-

                                  ciale og etiske forhold. Disse social-etiske skrifter, som de kaldes, var provokerede

                                  på grund af den omstændighed, at de fyrster, som havde sluttet sig til reformatio-

                                  nen, dermed havde sat både kejsermagt og kirkemagt over styr som kilder til etisk

                                  vejledning. I den situation spurgte de Luther til råds, og han måtte derfor tage

                                  stilling til en lang række problemer i forbindelse med handel, rentetagning, militær-

væsen, skolevæsen, ægteskab og andre forhold, som før blev reguleret af de ydre autoriteter.

      I sin rådgivning af fyrsterne tog Luther praktisk stilling til problemerne, og hans synspunkter på disse områder har stadig relevans, når vi nu om dage overvejer, hvor normerne kommer fra i det sekulariserede og autoritetsløse samfund.

Laos fra syd til nord - et lysbilledforedrag

Foredraget er sammensat af billeder fra Laos, som er det land

i Sydøstasien, som turistmæssigt har tiltrukket mindst opmærk-

somhed, hvilket måske skyldes, at landet ikke rummer de store

monumentale seværdigheder som for eksempel Ankhor Wat i

Cambodia.

     Men der er meget at opleve alligevel, når man i et passende

langsomt tempo rejser de mange hundrede kilometer igennem

landet på langs.

      Laos har for eksempel ikke noget befolkningsflertal. Alle

befolkningsdele er mindretal fordelt på et utal af stammefolk,

som har hver deres kultur og sprog. De fleste steder kan man

leje cykel, og i den nordlige del af landet kan man sagtens på én

dag nå at cykle på besøg hos tre-fire forskellige stammefolk.

      Men der er også seværdigheder som for eksempel byen Luang Prabang, som er med på UNESCO's verdensarvsliste. Med sine mere end 40 buddhistiske templer er denne by en oplevelse, man aldrig glem-mer.

    Sprogets misforståelighed            

                                                           Alle og enhver ved, at ord og tale kan misforstås, fordi orde-                                                           ne, som vi bruger, kan have flere betydninger. Mange af dem                                                                     kan endda bruges i overførte betydninger, hvilket gør det hele

                                                           endnu mere forvirrende. Det kan synes at være en mangel ved

                                                           sproget, som vi i kommunikationen vil have til at fungere entydigt.

                                                           Men det er ikke rigtigt. Samtale er noget mere end kommunikation.

                                                           Det er derfor en rigdom ved sproget, at ord og udsagn er flerty-dige, for den omstændighed tvinger os til ikke blot at forholde os til det sagte, men også til det menneske, som siger det. Flertydigheden i sprog og tale er derfor en nødvendigforudsætning for en medmenneskelig samtale.

Præstepar i Schweiz

Efter nogle travle år i Odense og i Fyens Stift, hvor vi havde hver sit arbejde at passe, fandt vi i 2012 som pensionister ud af at være præstepar i Den danske Kirke i Schweiz, hvor præstestillingen er nødt til at være et fælles projekt. Det var præstestillingen også for et par generationer siden i Danmark. I Schweiz har det imidlertid været nødvendigt, at vi var to om det, ellers ville det rent praktisk ikke kunne lade sig gøre.

I foredraget fortæller vi om vores oplevelse af Schweiz, og om

hvorfor og hvordan der er en dansk kirke i landet. Den danske kirke

i Schweiz ligner naturligvis den danske kirke i Danmark, men med

den forskel, at vi i Schweiz er en mindretalskirke, der selv må sørge

for vores økonomi, hvilket præger kirkens aktiviteter. Desuden er

der kun én præst, så præsteparret må i fællesskab overkomme så

meget af landet som muligt og holde gudstjenester i Genève, Bern,

Basel, Zürich og Montreux.

Hvad er det, vi siger, at vi er, når vi siger, at vi er danskere?

                                               Der tales for tiden en hel del om "de danske værdier", som tilflyttere fra

                                               udlandet skal tilegne sig, når de flytter til Danmark. Men hvad mener vi i

                                               grunden med det? Er der stadig tale om en dansk enhedskultur, som er

                                               fælles for alle os, der af fødsel er danskere? Og hvad er det i så fald, der

                                               er fælles for os?

Alle disse spørgsmål er værd at overveje i en tid, hvor der uafladeligt refereres til det danske, og hvor samtlige politiske partier ubekymret argumenterer med, hvad danskerne tror, tænker og mener om både det ene og det andet.

Kærlighedens eller retfærdighedens religion 

                                                     Kærlighed og retfærdighed betegner som begreber begge noget godt.

                                                     Kærligheden er en bærende relation mellem mennesker, og retfærdig-

                                                     heden er et bærende princip i samfundet. Men de er også hinandens

                                                     modsætninger. Kærligheden tilgiver, retfærdigheden gengælder.

                                                     Som fortolkningsnøgler præger de vores tro og tænkemåde og dermed

                                                     det liv, som vi lever. Det kommer der forskellige samfundsformer ud

af, hvilket en sammenligning mellem kristendom og islam dokumenterer. Dette foredrag er til dels inspireret af en samtale, som kan ses på det følgende videoklip:

https://www.youtube.com/watch?v=K0opugze8jI  

Min ulykkelige kærlighed til jazzmusik

Da jeg var barn, skulle jeg lære at spille klaver. Det foregik hos den

stedlige organist, som var et elskeligt menneske, men der var ikke

meget jazz i hende. Jeg skulle lære at spille efter en klaverskole med

en masse kedelige etuder. Det var midt i 1950'erne, hvor Tommy

Steele var blevet aktuel, hvilket fængede meget bedre i min teenage-

hjerne. Hvis nu min flinke musiklærer ikke blot havde lært mig at

læse noder, men også havde lært mig noget om becifringer og harmo-

nier tilsat noget rytme, så havde min musikalske karriere måske formet

sig anderledes.

      I foredraget fortæller jeg om mit forhold til den rytmiske musik og

især jazzmusikken.

      NB! Foredraget er krydret med fotos og videoer med lyd. Det er derfor nødvendigt, at der er en videoprojektor til rådighed, der kan bruges sammen med et lydanlæg, som kan koples til min computer.