Mathias, maj 2009

Det har været en solid skik, at vores børnebørn har været med os på mindst to ture. Den første tur har de fået i 10-årsalderen, og den er gået til København, hvor vi har gået og sejlet rundt i byen et par dage for så at slutte af den sidste aften i Tivoli. Den anden tur er gået til udlandet, hvilket har været deres konfirmationsgave.

     Det begyndte med, at Mathias og jeg var i København, hvor vi stod ved Holmens Kirke. Jeg havde fortalt ham om Christian de Fjerdes byggerier, Rundetårn, Regensen, Rosenborg Slot og Holmens Kirke samt desuden Børsen. Vi stod og så os omkring ved Holmens Kirke. Til den ene side havde vi Nationalbanken, og til den anden side Børsen. Mathias kikkede først noget på Børsen, derefter på Nationalbankens sorte og uigennemskuelige glasfacade. Så kikkede han igen på Børsen og sagde: ”Bedstefar, de gjorde sig alligevel umage i gamle dage!”     Denne dybsindige bemærkning gav stødet til, at vi fandt på at tage til Grækenland for at se, hvor megen umage de havde gjort sig dér i gamle dage. Og det blev så Mathias’ konfirmationsgave fra os. Vi tog af sted i maj 2009 og var først et par dage i Athen, hvorefter vi lejede en bil og kørte til Korinth, Mykene, Epidaurus, Sparta, Olympia og Delfi.

Klik for at forstørre et foto!

1. vi skal lige have en forfriskning efter ankomsten - 2. En lille byzantinsk kirke under et stormagasin - 3. På vej op til Areopagosklippen - 4. Os med Parthenon i baggrunden - 5. Mathias og bedstenor med Karyatidehallen i baggrunden - 6. Theseion / Hefaistos' tempel - 7. Hvilken hat skal man nu vælge? - 8. Det blev denne her.

Vi havde en elendig GPS med, så i nærheden af Epidaurus kørte vi forkert, så jeg måtte vende bilen ved at bakke, hvorved jeg kom til at lave en bule. Heldigvis havde vi tegnet fuld forsikring. Senere fik vi et andet problem med bilen: Selvstarteren gik i stykker, så vi måtte løbe den i gang. Vi afleverede derfor bilen i Athen og fik således et par dage til overs, som vi brugte til at tage til øen Hydra, som er en hyggelig ø og by uden andre befordringsmidler end æselkærrer.  

1. Korintherkanalen - 2. Det antikke Korinth med bjerget Akrokorinth i baggrunden - 3. Gade i det antikke Korinth - 4. Mathias og mig ved Apollon-templet i Korinth - 5. Mathias og bedstemor fora Kong Atreus's grav i Mykene - 6. Det indre af Atreus' grav - 7. Løveporten i Mykene - 8. En "bagindgang" i Mykene-borgen.

1. Resterne af Kong Agamemnons palads på toppen af Mykene-højen - 2. Kong Agamemnons grav i Mykene - 3. Løveporten set fra det indre af borgen - 4. Løveporten set udefra - 5. Mykenehøjen set fra parkeringspladsen - 6.-7. Teatret i Epidaurus - 8. Skaden på bilen. 

Efter besøget i Epidaurus tog vi en overnatning på et hotel i byen Naflion, som i årene 1828-34 var det moderne Grækenlands første hovedstad efter befrielseskrigen mod tyrkiske osmannere. Derefter blev Athen hovedstad i Grækenland. Men efter nationalistiske grækeres opfattelse er det stadig Konstantinopel, som er Grækenlands egentlige hovedstad, selv om den allerede i 1453 blev erobret af osmannerne og derefter fik navnet Istanbul. Og når man står på banegården i Saloniki og venter på toget til Istanbul, så forkynder skiltet på perronen, at der afgår tog til Konstantinopel. Naflion og Athen er nødløsninger. Den egentlige hovedstad er Konstantinopel, selv om Athen i det klassiske Grækenland var den største bystat i skarp konkurrence med Sparta.

     Nu om dage er der ikke noget tilbage af det antikke Sparta, som lå midt på Peloponnes. Til gængæld ligger der en meget velbevaret middelalderlig by otte kilometer vest for det nuværende Sparta. Det er byen Mistra, som havde sin storhedstid i den senbyzantinske periode, hvor den var et kirkeligt kraftcenter, hvilket ses på alle de kirker, som byen rummer. Så den er virkelig et besøg værd.   

Billeder af kirker i Mistra afsluttende med en ikon af kejser Konstantin og hans mor Helena

Fra Mistra tog vi turen over Taygetosbjerge til Kalamata. Hvis der er tåge og lavthængende skyer kan det ikke lade sig gøre. Så må man tage turen nord om bjergkæden. Men i solskinsvejr er det en herlig tur, hvor man hvert andet øjeblik fristes til at gøre holdt for at nyde udsigten. Vores mål var Olympia, hvor man afholdt de første olympiske lege i år 776 før Kristus. Derfor tænder man også den olympiske fakkel i Olympia som forberedelse til olympiader i vor tid. I antikken tilhørte byen guden Zeus, som havde et tempel, der rummede en enorm statue af guden. Statuen blev i antikken regnet for et af verdens syv vidundere.

     Nu om dage er Olympia en hyggelig lille landsby, hvor man roligt kan blive et par dage, så man og så får tid til et besøg i det fine arkæologiske museum.

1. Her planlægger vi turen rundt i det arkæologiske område i Olympia - 2.-4- Resterne af Zeustemplet - 5.-6. Stadion I Olympia med indgangen i kbaggrunden - 7. Pedimentet fra Zeustemplet viser vognløbet, hvor Pelops fra Pisa dræbte kong Oinomaos og overtog hans trone ved at gifte sig med hans datter Hippodameia - 8. Praxiteles' berømte statue af Hermes med Dionysos-barnet på armen.

Efter Olympia besøgte vi Delfi. Men det er ikke noget problem, for nu er der ved byen Patras kommet en fin bro over den korintiske bugt. Tidligere blev man transporteret over med nogle fladbundede færger, som løb direkte op på stranden.

     I Delfi havde Apollon sin helligdom med orakeltemplet som centrum. Der fandtes i datiden mange orakler, men oraklet i Delfi var det mest ansete. En gang om året forlod Apollon sin helligdom for i en periode at overlade den til vinguden Dionysos, en ekstatisk kult, som indebar, at man blev. Det var navnlig kvinderne, som var optaget af denne kult, og når de blev entusiastiske, fandt de på de mærkeligste ting.

     Det moderne Delfi er også en hyggelig by, hvor man godt kan blive et par dage og tage sig tid til at besøge det lokale arkæologiske museum, som ligger lige ved siden af udgravningerne af det antikke Delfi.

1. Så er der aftensmad i Delfi - 2. Inger Merete og Mathias foran athenæernes skatkammer - 3. Opgangen til Apollon-templet - 4. Teatret med Apollon-templet i baggrunden - 5. Stadion i den øverste del af udgravningsområdet - 6. Bronzestatuen "Vognstyreren", som blev fundet mellem Apollon-templet og teatet - 7.-8. Sognekirken i Delfi.

Efter Delfi havde vi til hensigt at køre til Kalambaka for at besøge Meteoraklostrene, men et opgav vi, fordi vi fik problemer med bilens selvstarter. I stedet kørte vi til Athen for at aflevere bilen. Undervejs gjorde vi dog en afstikker til Hosios Lukas-klosteret, hvis kirke rummer nogle meget fine byzantinske mosaikker.

På grund af det med selvstarteren måtte vi lade bilen stå med motoren kørende i tomgang, mens vi på skift gik ind for at se på kirken.

    Da vi havde afleveret bilen i Athen, tog vi til Piræus og derfra med en båd til den bilfri ø Hydra, hvor vi havde et par hyggelige dage, inden vi fløj hjem.

1. Gadebillede fra Hydra - 2. På restaurant ved havnen - 3. Aften i gaden - 4.-5. Vores hotel og restaurant - 6. Sognepræsten -

7. Besøg på kirkegården - 8. Mathias og Inger Merete diskuterer turens forløb.

Magnus, juli 2012

Ifølge den historiske logik måtte det næste rejsemål med det næste konfirmerede barnebarn blive Rom. Magnus blev konfirmeret i maj 2012, og hans konfirmationsrejse fandt sted i juli. Vi kom til at bo i en hyggelig lejlighed i stueetagen i nærheden af Compo de’ Fiori (blomstertorvet). Derefter handlede det ellers om at gå på opdagelse i byen, sådan som det fremgår af nedenstående billedserie:

1. Magnus og mig foran cvores lejlighed - 2. Magnus har fundet sig til rette i lejligheden - 3.-4. Piazza Navona med Berninis fontæne på foto nr. 2 - 5. . I forgrunden Berninis elefant, som bærer på en ægyptisk obelisk. I baggrunden Pantheon. 6. En servitrice på Piazza della Rotonda med Pantheon i baggrunden - 7. Capitol med Marcus Aurelius' rytterstatue - 8. Trajansøjlen med apostlen Peter på toppen.

1. Så er vi på Forum Romanum, hvor Magnus står uden for Curien med Septimus Severus-buen i baggrunden -2.-4. Titusbuen med relieffer

med Titus' bedrifter i den indre bue - 5. Bag Magnus Konstantin den Stores triumfbue og bagved den Colosseum - 6. Konstantins bue til venstre og Coloseum til højre - 7.-8. Colosseum.

1. På vej fra Coloseeum til San Clemente-kirken - 2. San Clemente har en ualmindelig interessant apsis-mosaik - 3. Santa Maria in Cosmedin-kirken - 4. Bocca della Verità (Sandhedens mund) i kirkens forgård - 5. Kirkens indre har et tydeligt byzantinsk præg, og normalt bruger man også Johannes Chrysostomos' liturgi - 6. Trevi Fontænen - 7. Den spanske trappe - 8. Piazza del Popolo.

At gå på opdagelse i Rom er et særligt problem - specielt hvis man vil lægge sin sightseeing pædagogisk til rette, sådan som jeg for Magnus’ skyld havde tænkt at gøre det. Men hvor skal man begynde? Og hvor skal man slutte?

     Vi begyndte på Forum Romanum, idet vi lagde ud med Capitol-højen og Septimus Severus’ triumfbue. Derefter så vi resterne af kejsertidens basilikaer (torvehaller) samt Curien, hvor senatet holdt til. Og så fulgte vi ellers Via Sacra indtil vi nåede frem til Titusbuen, hvis indre relieffer viser kejserens tilbagekomst til Rom efter at have ødelagt Jerusalem i år 70. Derfra fortsatte vi så til Konstantin den Stores bue og Colosseum.

     Problemet med den pædagogiske strategi er det, at man så også kommer forbi noget, som man også bliver nødt til at se, selv om det ikke passer ind i skemaet. Det gælder for eksempel San Clemente-kirken, som for mig er et ”must” med den pragtfulde mosaik i apsis samt de underliggende kirker, som bringer os tilbage til oldkirkens tid.

     Selvfølgelig skulle vi også gøre noget ud af kirkerne – først og fremmest Peterskirken. Vi startede med Vatikanmuseet, hvis renæssancekunst straks fangede Magnus’ blik, så det tog lidt tid at nå frem til Peterskirken. Dagen efter tog så et par andre af de store kirker San Giovanni in Laterano og Santa Maria Magiore.           

1. Peterskirken - 2. Magnus og schweizergarden - 3. Vatikanmuseet - 4. 8. Det sixtinske Kapel.

1. San Giovanni in Laterano (laterankirken) - 2.-4. Kirkens indre - 5. Klostergården ved kirken med "paveprøvestolen", hvor man kan stikke en finger op igennem sædet for at prøve, om pavekandidaten er en mand (har testikler). Prøvestolen blev indført efter pave Johanne, som angiveligt ved et bedrageri skulle være blevet pave i 855-857 - 6. Porta Sancta, som bliver åbnet i jubelåret hvert 25 år - 7.-8. Santa Maria Maggiore. Apsismosaikken forestille kroningen af Maria til himmeldronning.

Vi nåede meget i Rom, selv om vi prøvede at begrænse os. Vi havde nemlig også sat os for at tage toget til Napoli. Med 300 km. i timen tog det kun en time. Fra Napoli kørte vi med det noget langsommere tog ”Circumvesuviana” til Sorrento, hvor vi fandt et hotel midt i byen.

     Den følgende dag tog vi en færge til Capri, hvor vi skiftede til en mindre turbåd, som sejlede os på en dejlig tur rundt om øen. Der var godt varmt og med høj sol, hvilket vi ikke helt havde taget højde for, så Magnus og jeg fik solskoldede lår. Undervejs standsede turbåden op ved den blå grotte, hvor vi blev ladet om til en robåd, der sejlede os ind i grotten med det ejendommelige blå lys og det kraftige ekko, som vores roer demonstrerede ved at afsynge en arie, sådan som kun italienere kan gøre det.

1.-8. Sejltur rundt om Capri med en afstikker ind i den blå grotte.

Vores egentlige formål med at tage til Sorrento var at besøge Pompei og Herkulanum, hvilket vi gjorde dagen efter Capri-turen i håb om, at det så måske var blevet lidt køligere. Det var der ikke! Snarere tværtimod. Så vores sightseeing bestod for en dels vedkommende i at gå fra skygge til skygge, mens vi spejdede efter muligheder for at købe en kølig fadøl, alt imens vi selvfølgelig også betragtede resterne af Pompei og Herkulanum, som blev ødelagt af et voldsomt og katastrofalt vulkanudbrud fra Vesus i år 79 efter Kristus. Vulkanen udledte en pyroklastisk strøm, der på under fire minutter begravede byerne i op til 350 grader varm aske. Næsten alle indbyggere blev dræbt, og byerne forsvandt under et tykt lag aske og lava. I Plinius den Yngres første brev til Tacitus fortælles der således om udbruddet:

     Der rejste sig en sky, men når man betragtede den på lang afstand, var det umuligt at afgøre, fra hvilket bjerg den kom. Først senere fik vi at vide, at det var Vesuv. Skyen mindede i facon mest om en pinje, idet den nemlig steg op som en høj stamme, bredte sig ud ligesom med grene, formentlig fordi den blev drevet i vejret af en kraftig eksplosion – men så efterhånden mistede sit tryk eller af sin egen vægt blev tynget ud i bredden for derpå at gå i opløsning. På sine steder var skyen hvid, andre steder snavset eller grumset, alt efter om den førte jord eller aske med sig op i luften.

     Det er meget mærkeligt at gå rundt i nutiden mellem disse forholdsvis velbevarede huse fra en fjern fortid med vægmalerier og mosaikker samt forstenede mennesker og dyr og så tænke på, at det alt sammen sådan set er et snapshot af dagliglivet i en romersk by på Jesu tid. Det er faktisk tankevækkende! 

1.-8. På vandring i Pompei og Herkulanum.

Anders, juli 2015

Vores tredje barnebarn, Anders, kom til Sicilien på sin konfirmationsrejse i 2015. Vi fløj til Catania, hvor vi i lufthavnen lejede en bil og kørte lidt nordpå med det formål at komme op på toppen af Etna den næste dag. Vi fandt et hotelværelse med udsigt til vulkanen, som så fredelig ud. Sådan var det ikke i 1998, hvor Inger Merete og jeg også besøgte den. Da var det mere blus på lampen, og det kunne slet ikke lade sig gøre at nå op til toppen. Men denne gang kunne vi. Så vi travede rundt på randen af det højeste krater, hvor det godt nok røg noget, og det lugtede fælt af svovl.

     Efter at have været på vulkaner tog vi til Piazza Armerina, som er en lille by, der rummer en hel del historie. Den vigtigste seværdighed er en mængde sprælske gulvmosaikker på i alt 3.500 kvm. De er i den romerske kejser Maximians paladsbyggeri fra begyndelsen af 300-tallet. Nu om dage kaldes stedet Villa Romana del Casale. Man kan bruge en hel del tid på at gå på opdagelse i disse mosaikker.

Fra Piazza Armerina fortsatte vi til Agricento og Selinunte kom derved lidt længere tilbage i tiden, det vil sige til den periode, hvor Sicilien var en koloni, som var præget af det antikke Grækenland i 600-tallet før Kristus. Faktisk er tempelruinerne på Sicilien ofte mere velbevarede end de tempelruiner, der findes i Grækenland

     Fra Agrigento kørte vi nordpå i retning af Palermo, hvor det var vores mening at besøge Monreale-katedralen, som er bygget i den sidste tredjedel af 1100-tallet, det vil sige i den periode, som man kan den romanske. Det er i den periode, hvor den byzantinske kirkekunst klinger ud samtidig med, at den danske kalkmalerikunst tager sin begyndelse. På grund af dette sammenfald er det spændende at gå på opdagelse i Monreale-katedralens senbyzantinske mosaikker.

     Vi fandt et logi ganske tæt på katedralen, hvilket gav os god til at studere både kirken og hele området omkring den. Fra Palermo kørte vi til Cefalu, hvor vi gerne ville have set domkirken. Men der var ingen parkeringsplads i rimelig afstand fra kirken, så vi fortsatte til turistbyen Taormina, hvor det var lige så galt. Men lidt højere oppe på bjerget kom vi til Castelmola, hvor vi fandt et fint lille hotel med parkering og en storslået udsigt over Taormina og havbugten ved Naxos. Vi lod bilen stå og brugte i stedet for en busservice, når vi ville til byen eller til stranden for at bade. Meget passende fik vi dér et par afslappende dage inden hjemrejsen.